Når partierne i det blå valgforbund siger, at vi roligt kan skære ned på ”administrationen”, så lad os være ærlige: Der er ingen, der puster balloner op på rådhuset.

Det er derimod socialrådgiverne – dem, der hver dag får velfærdssamfundet til at hænge sammen for mennesker i svære livssituationer.

 

Men vi har ikke råd til at spare på dem. Tværtimod har vi pligt til at investere.

 

Socialrådgiverne står midt i en perfekt storm af stigende sagsmængder, nye lovkrav og mere komplekse udfordringer hos borgerne.

Efter Barnets Lov har mange fået flere opgaver – men ikke flere kolleger til at løfte dem. Det slider. På fagligheden, på arbejdsglæden og i sidste ende på kvaliteten af den hjælp, borgerne får.

 

Og tallene taler deres eget, tydelige sprog: Næsten hver fjerde børne- og ungerådgiver forlader sit job inden for et år. Det betyder, at familier igen og igen skal starte forfra med en ny rådgiver. Viden går tabt, og tillid skal genopbygges fra bunden.

Det er ikke bare uholdbart – det er uværdigt.

 

Vi ved, hvad der virker: Socialrådgiverne skal have færre sager, tid til at udøve deres faglighed og mulighed for sparring.

De steder, hvor det lykkes, er der gode ledere, stærke teams og en kultur, hvor man løfter i flok.

 

Derfor mener jeg, at nu er det socialrådgivernes tur.

 

Jeg vil arbejde for et loft over antallet af sager pr. rådgiver, så kvalitet og retssikkerhed kan sikres.

 

For gode mentorordninger og opstartsforløb, så nyuddannede får en tryg start.

 

For bedre adgang til juridisk og tværfaglig sparring, så rådgiverne står stærkt. For stærkere samarbejde mellem børne- og voksenområdet, så overgangen bliver lettere.

 

Og for flowkoordinatorer, som kan følge op på indsatser – og som faktisk tjener sig selv hjem, fordi borgerne i højere grad modtager den behandling, der passer til deres situation. 

 

Når vi investerer i socialrådgiverne, investerer vi i mennesker – i ordentlighed, faglighed og tillid.

 

Så næste gang nogen siger, at man kan spare på ”administrationen” uden konsekvenser, så husk: Det er ikke papiret, der bliver tyndere – det er velfærden og borgernes retssikkerhed.